Terapeutisk forløb

Åbner døren til dit hjerte og din sjæl

At arbejde terapeutisk giver dig en større selvindsigt og et indblik i, hvem du i virkeligheden er. Det handler ikke om at lave dig om, men derimod om at finde ind bag ved de, til tider, negative selvbilleder, dine destruktive tanker og dine uhensigtsmæssige følelser.

Det er i dette møde med dig selv – med din sjæl, at du finder din virkelige drivkraft, at du igen oplever glæden og kærligheden i følelsen af, at være i live. Det er i mødet med sjælen, du virkelig skaber mirakler.

Så når det banker på din dør, så luk op, uanset, om det er små Engle eller store kæmper, der ønsker din opmærksomhed. Vær ikke bange! Lyt, stil spørgsmål, vær nærværende og tilstede med det, der er. Det vil styrke din tillid til, hvad dit hjerte og din sjæl fortæller dig.

II et terapeutisk udviklingsforløb, kan du eksempelvis arbejde med: styrkelse af selvværd, din identitet, uhensigtsmæssige adfærds- og tankemønstre, stress, personlige kriser samt eksistentielle temaer som livets mening, dit kald og din spiritualitet.

Jeg ser hver session som unik og fokus gennem hele forløbet vil være, at forstå den mening, læring og visdom, som gemmer sig i din problemstilling. Du vil opleve en terapeutisk proces, der er meget oplevelsesorienteret. Jeg vil hurtig og præcist afspejle hvem du er og hvor du er i dit liv. Du vil modtage en rummelig, empatisk og støttende energi i hele processen. Diverse redskaber og opgaver gives.

Vil du bestille tid eller vide mere om et Terapeutisk forløb, så

Kontakt mig