fbpx

Om mig

At bidrage meningsfuldt


Som de fleste andre, er jeg drevet af at gøre en forskel og bidrage meningsfuldt til andre.

Min store passion og mission i livet er ganske enkelt, at guide og inspirerer dig og andre unikke sjæle, til at connecte med din egen essens, tage ejerskab og udforske det autentiske selv. Så livet designes og leves ud fra egne drømme og egne betingelser. 

Jeg ved af egen og professionel erfaring, at ud fra dette unikke ståsted, vil du uanset livsomstændigheder, kunne tage livsansvar og træffe bevidste hjertevalg. Du vil navigere modigt og uden tøven efter dit indre kompas. Du vil udfolde din sjæls potentialer og træde frem i livet, både autentisk og powerful.

Jeg har gennem de seneste 20 år arbejdet med min egen som andres personlige, spirituelle og faglige udvikling. Livsansvaret er nu på min egen banehalvdel og beslutninger træffes ud fra, hvad min intuition og mit hjerte fortæller mig. Og ikke ud fra frygten eller hvad andre mener, jeg burde gøre. Jeg har valgt mig selv til, og står i dag stærkere end nogensinde, både karrieremæssigt og personligt.

At tage spirituelt lederskab


At tage spirituelt lederskab i livet, er den måde jeg har valgt at tilgå min karriere og leve mit liv på. Det er en ongoing proces. Mit indre udviklingsarbejde har fokus på at komme endnu tættere på mit autentiske selv, så jeg både kan blive en endnu bedre udgave af mig selv og samtidig udfolde mit sjæls potentialer mere og mere.

Fagligt kombinerer jeg mit spirituelle livssyn og min dybe fascination af menneskelig udvikling med mine stærke kompetencer indenfor personligt & spirituelt lederskab, undervisning og rådgivende 1:1 samtaler.

Jeg lever i dag af min passion og har inspireret tusinde af ressourcestærke kvinder, ambitiøse leder, passionerede iværksættere, solo selvstændige og nysgerrige unge.

Jeg vil glæde mig til at møde dig!


Kontakt mig


Jeg har været privilegeret i mit arbejdsliv. Headhuntet til flere stillinger og har valgt at følge min intuition og de muligheder, der opstod på vejen.

Valg er truffet med hjertet og mod og tillid har været grundlæggende, når arbejdsforhold skulle sluttes. Også før den nye dør blev åbnet.


Min karriere


 


Første halvdel af min karriere var præget af den finansielle sektor, både indenfor vekseler, bank og ejendomsmæglerbranchen. Min solide erfaring indenfor økonomi, salg, kundekontakt og administration blev grundlagt her.

Mit første lederjob opstod, da jeg som 25-årig havde mistet min mor og var flyttet til Bornholm. Opgaven var at etablere og drive en nyetableret erhvervsafdeling indenfor kontor- & konference møbler. Både mit resultatorienteret drive og min interesse for iværksætteri, kommunikation og indretning blev her sat i spil.

Min store passion for undervisning blev skabt, da øens handelsskole tilbød mig job som underviser indenfor områderne, salg, design og projektudvikling. Jeg elsker det lærende og reflekterende rum. I dag underviser og udvikler jeg forløb indenfor Business udvikling, intuition, spirituelt & personligt lederskab, kommunikation og forandringsprocesser.

Derudover har jeg en meget bred erfaring med projektledelse og projektudvikling indenfor beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Jeg har endvidere været daglig leder af Køge Handelsskole praktikcenter, med ledelsesansvar for otte medarbejder og 200 elever. Ligeledes har jeg en mangeårig erfaring som karrierekonsulent, rekrutteringsansvarlig og coach.

Min spiritualitet


 


Jeg anser mig selv som et spirituelt menneske og har gennem snart to årtier været undersøgende, nysgerrig og åbent sindet indenfor psykologi, personlig udvikling, spiritualitet, spiritismen samt det mentale som det fysiske medieskab.

Min dybe tro er, at vi alle er guidet og hjulpet af noget, der er større end os selv. For mig er det universelt. Et guddommeligt energifelt som indeholder uanede af viden, muligheder, kærlighed og løsninger. I feltet er også den åndelige verden.
Og ja, du kan også skabe kontakt til dette guddommelige felt og bede om vejledning i livets mange ups and downs. Og husk, svarene vil altid være kærlige og til dit højeste bedste.

Mine medfødte og senere intensivt udviklede clairvoyante evner er i dag et kraftfuldt redskab til både personlig og spirituel vækst. Jeg har trænet og videreudviklet mine evner hos forskellige danske som udenlandske medier, blandt andet Gertrud Berlon, Marion Dampier Jeans, Steen Krarup, Gordon Smith, Jackie Wright, Steven Upton med flere. Derudover har jeg dygtiggjort mig indenfor trancehealing, Soul Body Fusion og mediumship.

I dag er jeg selv underviser indenfor intuition og psykiske evner. Du kan læse nærmere under workshops her.


Kurser og certificeringer


 


Knowledge broker, Tony Robbins and Dean Graziosi

Certificeret i Disc adfærdsprofil coaching (Everything DISC)

Uddannelsesforløb, Diplom ledelse, NLP Erhverv og Den motiverende samtale

2- årig sjælsorienteret psykoterapeutuddannelse v/Jupiterskolen, Claus Houlberg

Clairvoyant medie, Gertrud Berlon Clairvoyanceskolen

Genkaldelsesterapeut v/Steen Krarup

Kognitiv mentoruddannelse v/ psykologhuset Wattar-gruppen

Instruktør i sociale træningsprogram Reflex v/Erno Larsen

ADHD-uddannelse for kommunale medarbejdere v/ Psykiatrifonden 

Merkonom i finansiering

Designpædagogisk grunduddannelse og pædagogikum

Diverse kurser indenfor: Stresshåndtering, kommunikation, ledelse, mindfulness, positiv psykologi med mere.